Målgruppe

 

Vi har hos Ønskeland høj fokus på at være med til at gøre en positiv forskel for de børn og unge som ikke har samme forudsætninger og muligheder som andre børn.

For os er det rigtig vigtigt, at være med til at kunne inspirere og give mod til de børn og unge, der af en eller anden årsag er udfordret eller er særligt udsat.

Vores målgruppe er sårbare børn og unge med vanskelige vilkår f.eks. på grund af overvægt, mobning, dårligt selvværd, sygdom eller misbrug i familien.

Det at få et frirum til fordybelse, fællesskab, leg, læring og nye eventyr, er med til at give håb og tro på en positiv forandring.

Også personalegrupper, lederteams og frivillige  som arbejder med målgruppen har mulighed for at benytte Ønskeland.

Hvad enten man arbejder i en offentlig institution, i en velgørende organisation eller som frivillig, er der mulighed for at benytte og blive inspireret gennem vores mange faciliteter til sit videre arbejde med sårbare børn og unge.

Mulighederne er mange og kan f.eks. foregå via pædagogiske konferencer, temadage, foredrag, teambuilding samt inspiration til nye måder at arbejde på.