Ønskelands Pausehus

Ønskelands Pausehus åbner for første gang som pilotprojekt i foråret 2019. Pausehuset er for børn med alvorlig sygdom og deres familier, og er en mulighed for rekreation i Ønskeland.

Pausehuset, er som navnet siger: et sted hvor familierne får en pause. En ramme for rekreation, samvær, nærvær, og hvor sygdommen kan træde i baggrunden til fordel for gode stunder sammen.

Pausehuset giver familierne mulighed for at være sammen uden at skulle bekymre sig om madlavning, rengøring osv. Der er plads og rum til familierne, der kan bo i en eller flere 2-personers lejlighed ved siden af hinanden. Der er endvidere mulighed for at invitere familie, skolevenner eller andre på besøg, hvilket kan være med til at øge livskvaliteten for familierne.