Ønskelands Persondatapolitik

Persondatapolitik for S/I Ønskeland

Ønskeland er som dataansvarlig forpligtet til at beskytte dine personoplysninger. Dette gør vi selvfølgelig i henhold til gældende lovgivning, som denne persondatapolitik er udarbejdet på baggrund af.

Hvornår indsamler vi personoplysninger og hvilke?

Vi har altid børneattester på de frivillige og ansatte, der er i huset. Børneattester indsamles ved opstart af ny frivillig eller ansat. Børneattester opbevares i vores e-boks.

Endvidere har vi oplysninger om de enkelte ophold, hvor der kan forekomme data om deltagere i ophold eller forløb. Vi har kontaktoplysninger på samarbejdspartnere, også selvom vi ikke har et aktuelt samarbejde.

Oplysninger om ophold og data om deltagere indsamler vi gennem dialog med arrangerende organisation samt gennem mail-korrespondance, hvor kontaktoplysninger også indsamles. Oplysninger om deltagere i lejre slettes efter endt ophold.

Hvorfor har vi disse oplysninger?

Vi bruger de ovenstående data til at sikre kvalitet og sikkerhed på ophold i Ønskeland, samt for at kunne kontakte samarbejdspartnere.

Hvordan opbevarer vi personoplysninger og hvor længe?

Vi opbevarer børneattester i organisationens e-boks.

Data om ophold opbevares på computer, samt i fysisk form i mappe og slettes senest 1 år efter endt ophold. Oplysninger gemmes af hensyn til fremtidigt samarbejde. Er der personfølsomme oplysninger i opholdskorrespondancer, slettes disse umiddelbart efter opholdet.

Mailadresser gemmes, med henblik på videre samarbejde, med mindre samarbejdspartner ønsker at vi sletter den.

Hvornår videregives oplysninger?

Personoplysninger på samarbejdspartnere videregives kun efter aftale. Det kan f.eks. være i kontakt med en ekstern aktivitet, som er bestilt via Ønskeland, men som Ønskeland ikke er ansvarlig for eller booker af.

Hvordan beskyttes dine oplysninger?

Personoplysningerne beskyttes som beskrevet ovenfor.

Ønskeland vurderer dog at vi ikke kan sikre data 100% fra personer der ønsker at omgå vores sikkerhedsforanstaltninger, og du afgiver derfor dine personoplysninger på eget ansvar.  Har vi oplysninger på dig, som du ikke ønsker at vi har, så kontakt os endelig, så sletter vi dem omgående. Er du usikker på hvilke oplysninger vi har, så kontakt os endelig, så oplyser vi dig det.

Hjemmeside og Facebook

Ønskelands hjemmeside indsamler Cookies. Vi holder indsamlingen af data via cookies på et minimum og sikrer os så godt vi kan, at de ikke bliver misbrugt på nogen måde.

Ønskeland har en Facebook side, samt flere grupper tilknyttet. Data der indsamles via disse er Facebooks ansvar, og vi har derfor ikke noget med denne indsamling at gøre, da det foregår på Facebooks platform.

Revidering af Persondatapolitik

Denne persondatapolitik revideres 1 gang årligt på Ønskelands bestyrelsesmøde i 2. kvartal.

Ønskeland, d. 24/5 2018